Advokater med speciale i psykiatriret

At blive tvangsindlagt eller udsat for anden tvang i psykiatrien er en af de mest indgribende oplevelser, man kan blive udsat for. Hos Blicher Fuhr Advokatfirma er vi specialiserede i psykiatriret og står klar til at beskytte dine rettigheder under indlæggelsen samt sikre, at du får den nødvendige vejledning.

Betingelser for tvangsindlæggelse

Tvangsindlæggelse kan kun finde sted, hvis en person er sindssyg eller i en tilstand, der kan sidestilles hermed, og hvis:

Den pågældendes tilstand medfører en nærliggende og væsentlig fare for vedkommende selv eller andre (rød tvangsindlæggelse)

Den pågældendes tilstand medfører, at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet (gul tvangsindlæggelse).

Disse betingelser er fastsat i psykiatrilovens § 5.

Betingelser for anvendelse af tvang i psykiatrien

Tvang i psykiatrien må kun anvendes, når det er absolut nødvendigt, og andre muligheder er udtømte. Formålet med tvang er at sikre patientens helbred og sikkerhed samt andres sikkerhed. Der findes forskellige former for tvang, herunder bl.a.:

Al anvendelse af tvang skal registreres og begrundes nøje.

Dine rettigheder under indlæggelse

Som patient har du flere rettigheder under din indlæggelse

Information

Du har ret til at blive informeret om din diagnose, behandling og de beslutninger, der træffes vedrørende din situation

Samtykke

Behandling kræver som udgangspunkt dit informerede samtykke. Ved anvendelse af tvang skal der foreligge en lægelig begrundelse, og du skal informeres om denne.

Patientrådgiver

Hvis du udsættes for tvang, har du ret til en patientrådgiver, der kan vejlede dig om dine rettigheder og bistå dig under indlæggelsen.

Klageadgang

Du har ret til at klage over tvangsforanstaltninger til det relevante klagenævn. Din patientrådgiver eller en advokat kan hjælpe dig med denne proces.

Sådan foregår et sagsforløb hos os

Hos Blicher Fuhr Advokatfirma er vi specialiserede i psykiatriret og har stor erfaring med at hjælpe patienter, der er blevet udsat for tvangsindgreb. Vi ønsker at sikre, at alle har adgang til juridisk bistand, og derfor tilbyder vi i visse tilfælde en række ydelser uden beregning.

Det følgende er et indblik i et almindelig sagsforløb hos os om klage over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse eller tvangsfiksering:

Vi hjælper dig med at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn

Hvis du er blevet tvangsindlagt eller udsat for anden form for tvang, kan du klage over beslutningen. Vi bistår dig med at udforme og indsende klagen til Patientklagenævnet. Vi gør dette uden beregning, da vi mener, at alle har ret til juridisk bistand i denne fase.

Behandling af din sag i Det Psykiatriske Patientklagenævn

Når klagen er indsendt, behandles den af Patientklagenævnet. Vi deltager som regel ikke ved selve behandlingen, men din patientrådgiver vil typisk være til stede og tale din sag.

Vi hjælper dig med at klage til domstolene

Hvis du ikke får medhold ved Patientklagenævnet, kan vi hjælpe dig med at indbringe sagen for domstolene. Vi udformer klagen og sørger for, at sagen bliver behandlet korrekt. Vi gør dette uden beregning, fordi vi ønsker at sikre, at patienter får mulighed for at få deres sag prøvet ved domstolene.

Vi bistår dig ved retten

Når sagen behandles ved domstolene, har du ret til at få beskikket en advokat på det offentliges regning. Vi repræsenterer dig i retten og sikrer, at dine rettigheder bliver varetaget bedst muligt. Din advokatbistand i retten dækkes af det offentlige, så du har ingen udgifter til denne del af sagen.

Anmeldelser

+45 47 47 00 99

post@blicherfuhr.dk

Torvegade 14, 1. 1, 8900 Randers C

Kontakt os

Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt

Ofte stillede spørgsmål

Du kan klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Din patientrådgiver eller advokat kan hjælpe dig med at udforme og indsende klagen. Vi kan i mange tilfælde hjælpe dig med at udforme klagen uden beregning. Ønsker du selv at indgive klagen kan det gøres via Det Psykiatriske Patientklagenævns klageskema, som du kan finde her.

En patientrådgiver er en person, der beskikkes til at vejlede og støtte dig, hvis du udsættes for tvang. De informerer dig om dine rettigheder og kan hjælpe med at indgive klager.

Tvang må kun anvendes, når det er absolut nødvendigt for at afværge fare for dig selv eller andre, eller hvis det vurderes, at din tilstand vil forværres betydeligt uden behandling. Alle andre muligheder skal være udtømte, før tvang tages i brug.